Onsdagsklubben i Sorø
Program 2024 - 2025
Film i Victoria forår 2025
Lad elven leve
Onsdag den 08. jan. 2025 kl. 14
Kærlighed til naturen og dristige visioner. Den samiske pige Ester flytter til Alta i Norge for at blive lærervikar. Hun havner midt i en konflikt mellem de samer, som kæmper mod et kraftværk i Alta elven og de nordmænd, der mener, at samerne spænder ben for fremskridtet. Ester holder lav profil på skolen. Men en demonstration får hende til at indse, hun må vælge side. Smukke naturscener gør, at man bærer over med en lidt naiv politisk propaganda.
The Miracle Club
Onsdag 05. febr. 2025 kl. 14
Handler om fire kvinder, der på en tur til Lourdes i Frankrig opdager hinandens venskab og personlige mirakler. Den hjertevarme fortælling er drevet af garvede skuespillere, heriblandt Maggie Smith, Kathy Bates som sammen med Agnes O`casey kan ses i rollerne som de tre veninder Lily, Eileen og Dolly. De får pludselig chancen for en tur til Lourdes. Men Chrissie, som veninderne har et splittet forhold til og som de ikke har set længe, tager med og udsagnet tiden læger alle sår kniber det med, men måske er miraklernes tid ikke forbi.
The Old Oak
Onsdag 05. marts 2025 kl. 14
Ken Loarch, den britiske mester i socialrealistske film, er tilbage med sin angiveligt sidste film. The Old Oak fortæller historien om en mineby i England, der langsomt er ved at dø ud, efter at den lokale mine er lukket ned. Da en gruppe syriske flygtninge ankommer til byen, tager den lokale pubejer Tj Ballantyne kampen op for at hjælpe byens nyeste tilflyttere, som ikke fik en varm velkomst af lokalsamfundet. TJ`s indsats møder stor modstand blandt hans stamgæster og hans gamle pub - byens eneste åndehul - er bogstaveligt talt ved at falde fra hinanden, men Tj nægter at at give op, og håbet begynder at spire i den ellers så modløse by.