Onsdagsklubben i Sorø
Program 2025 - 2026
Onsdagsarrangementer efterår 2025
Onsdage kl. 14 - 16
Arrangementerne holdes på Kaarsbergcentret Du skal have medlemskort for at deltage, pris 450 kr
Der er kaffepause midtvejs
Indgang med kaffe koster 20 kr. Tag selv brød med
17.09. Det mexikansk seks mandsorkester Bola Suriana bringer dig et par timer til Latinamerika
Bola Suriana er atter på Europa turnè og det er lykkedes Onsdagsklubben at få dem til Sorø. En stund er vi i Mexico med Latinamerikanske rytmer og sange.
24.09. 75 dage på fjeldet i Nordnorge med telt, fiskestang, notesbog og refleksioner
Sognepræst på Tuse Næs, Mikkel Vale, pakkede sin rygsæk og tog på vandretur
i de norske fjelde omtrent 500 kilometer nord for polarcirklen. Her fiskede han, lavede mad over bål, læste og funderede over det moderne menneskets forhold til naturen. En beretning om glæde og håb.
01.10. Film i Victoria kl 14, "Retfærdighedens ryttere"
08.10. To troubadourer, Britt og Almer Simonsen, om livskvalitet, parforhold
og landstrygere
Troubadourerne giver os med vanlig sikkerhed og varme en håndfuld af deres ørehængere. Sammen vil de spille og synge muntre og alvorlige viser, altid
med en aktuel kommentar.
15.10. Dejlige Lise Nees er igen på besøg, denne gang med numre fra
refrainsangerinderne i 1950èrne
Programmet indeholder nogle af de mest kendte og elskede numre, som
dengang blev sunget af Katy Bødtger, Raquel Rastenni, Grethe Ingemann,
Grethe Sønck, Lily Broberg o.m.a. - kom og oplev fra engang vi var yngre end nu.
22.10. Storm P.
Niels Arnberg har i mange år inviteret sit publikum ind i Storm P`s finurlige,
lune og humoristiske univers.
29.10. Banko.
Ebbe Jakobsen styrer igen bankospillet med sikker hånd. Der er som sædvanlig flotte præmier til de heldige.
05.11. Film i Victoria kl 14, "Wonder"
12.11. Dramatisering af Herman Bangs "Tine"
Kanonerne tordner, byen brænder, alt bliver vendt op og ned i den unge Tines liv. Inger Marie Madsen fortæller medrivende og åndeløst uddrag af "Tine", Herman Bangs mesterlige roman om krigen i 1864.
19.11. Vi synger så det gynger med Troels Christensen
Der er fest og farver og masser af fællessang fra Troels`medbragte sanghæfte.
26.11. Peter Højland sætter fokus på Israel og dets befolkning med særlig vægt på den spændte, aktuelle situation.
03.12. Film i Victoria kl 14, "Wonka"
10.12. Juleafslutning.
Julehistorie samt Luciaoptog og sang under ledelse af Thordur fra Sorø Privatskole.
Gratis julekaffe.
Om filmene i Victoria
Medlemskortet giver også adgang til filmene i Victoria mod et tillæg på 50 kr pr. forestilling. Nyhed! Tag en gæst eller to med i biografen for 100 kr. / person.
Se omtale af filmene.
Der kan købes kaffe og slik i forhallen fra kl. 13.30.